AMIGA 1996 - Nr. 3-5 - DaMat

Gå til indhold

Hoved menu:

AMIGA 1996 - Nr. 3-5

Din Computer
Disse numre er kun beskrevet, da der ikke eksisterer en kopi af dem. Hvis du ejer en kopi, som jeg må skanne ind, så hører jeg meget gerne fra dig. 
I 1996 begyndte bladet at udkomme hver 4. måned. 

Det tog en evighed at lave hvert blad. Når en side skulle udskrives tog det rask væk 8-10 minutter, hvis der så var en fejl, skulle den udskrives igen, og det brugte jeg igen 8-10 min på. Og i den tid var computeren "låst". 

Forsiden var ganske forfærdelig. Den så jo sikkert helt fantastisk ud på skærmen, noget dårligere udskrevet og helt forfærdelig, da den blev fotokopieret. Det skete fortsat nede i den lokale boghandel, hvor det meste af en dag kunne blive brugt for at trykke og samle ca. 100 eksemplarer. Derefter skulle de pakkes, frimærker på kuverten og så slæbes til posthuset.


Amiga Magic var et godt køb, uanset hvad PC folket måtte indvende. Pakken kostede omkring 5000 kroner og skulle jeg have købt en PC, der havde kunne det samme, havde jeg ikke været under 15.000 kr. Men havde jeg allerede haft en PC med Windows95 ville jeg sikkert have været rystet over pakken. Nu kom jeg fra Amiga500 og var derfor mere end tilfreds.

Escom, der havde opkøbt Amiga International, oplevede stor velvilje både fra forbrugerne og fra softwarefirmaerne.

Men Amiga1200 Magic var den samme A1200, der var blevet udsendt 3 år tidligere og hvordan man havde fået den tanke at sende en version på markedet uden harddisk er mig fortsat en gåde. 
Nr. 5 var det første nummer med en diskette, og det var et mareridt, for selvom jeg havde to diskettedrev, så tog det en evighed at kopiere over 120 disketter.

I bladet stod der at Escom havde solgt Amiga til VisCorp, godt seks måneder senere viste det sig så at VisCorp slet ikke havde pengene til det.

Forsiden var endnu en forfærdelig rædsel, men det blev siden noget bedre.

Inde i bladet var der interview med forskellige butikker, der handlede med Amiga og de fleste af dem udtrykte en del skepsis omkring Amiga. 
 
DaMats er et dansk forlag, der laves på hobby-basis. Alle gratis udgivelser på nettet er udgivet udfra et "as is" princip. Tak for din forståelse.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu