Din Computer nr. 40 til 41 - fri download - DaMat

Gå til indhold

Hoved menu:

Din Computer nr. 40 til 41 - fri download

Din Computer

Din Computer 41 - november 2005
ICANN hedder den sammenslutning, der bestemmer hvad de forskellige domainer skal hedde. Sådan har det været de sidste fire årtier. Alle er godt tilfredse med hvordan nettet virker, men nu har nogle landes regeringer sat sig i hovedet, at det ikke dur at ICANN formelt hører under det amerikanske handelsministerium.

Disse lande, bl.a. Brasilien, Libyen og Kina truer med at boykotte nettet og starte deres helt eget Internet. Ingen af disse lande har nogen større tradition for ytringsfrihed og demokrati, og i virkeligheden er det måske, der skoen trykker. Alle med adgang til nettet kan udtrykke sig, og der skal meget til før en side lukkes ned. Der har da end ikke været antydningen af at nogen amerikansk regering har forsøgt at blande sig i administrationen af nettet.

Direktøren Per Kølle for Hostmaster-DK siger, han er mere tryg ved at hjertet af nettet ligger i Washington end i et tredjeverdensland. Du kan læse hele artiklen i bladet.

Du kan også læse om Kings Quest Remake og en lang artikel om de forskellige styresystemer.

Din Computer 40 - september 2005

Efter mere end et års pause vendte bladet tilbage.

En stor artikel om Jadeware, der udsendte spillet 3D Halloween, og modtog massiv kritik, fordi alle troede det var et kommercielt spil. Kritikken aftog efterhånden som alle forstod, det var sharewarespil.

Anmedelse af de lidt overvurderet Doom 3 og vi så på den ny AmigaOne. Der var ganske skuffende og faktisk ikke kunne køre Amiga software.

Der er også anmeldelser af Serious Sam, SimCity 4, Unreal II, grafikkortet Point of View GeForce 5600 og meget mere.

Efter omkring halvanden års pause kom DC 40, da jeg fik lyst til igen at lave bladet igen, men jeg ville ikke betale for at udgive det. Da kun 41 havde læst DC39 blev meget af indholdet i DC40 og DC41 genbrug fra den tidligere årgang, som faktisk var genbrug fra årgang 2003. Det tænkte jeg ikke gjorde noget, og det gjorde det jo heller ikke, men når alle årgangene ligger lige ved siden af hinanden, så virker det jo noget kikset.

Da bladet startede op igen var det planen at det fortsat skulle udkomme hveranden måned som tidligere. Det var helt urealistisk, da jeg insisterede på at bladet skulle være på mindst 32 sider hver gang. Det er den store forskel fra 2005 og 2013, i dag udkommer bladet også hveranden måned, men det er med de sider, der nu engang er klar. Hvis du allerede har læst årgang 2004 og 2003, så er der ikke meget nyt i 2005 udgaven.

 
DaMats er et dansk forlag, der laves på hobby-basis. Alle gratis udgivelser på nettet er udgivet udfra et "as is" princip. Tak for din forståelse.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu