Windows Med Amiga - DaMat

Go to content

Main menu:

Windows Med Amiga

2002
Windows Med Amiga 30
Windows Med Amiga 29
Windows Med Amiga 28
Windows Med Amiga 27
Windows Med Amiga 26
Windows Med Amiga 25
Frem til nr. 30 i 2002 hed bladet Windows Med Amiga. Konceptet var, at dele bladets indhold nogenlunde ligelidt, men i praksis havde det ikke været sådan længe og fra nr. 31 tog jeg konsekvensen. 

I udkom 2002 der 6 gange numre. Samtidig blev trykket øget til 150, selvom der ikke var mere end 90 abonnementer. Bladet kom ud i ca. 8-10 lokale kiosker, der solgt en del og jeg begyndte at drømme om at bladet kunne blive et kommercielt blad og måske endda begynde at tjene penge på det. Problemet var bare at selvom oplaget steg, så steg abonnementstallet ikke nævneværdigt, og der blev reelt set ikke tjent penge på kiosknumrene, for overskudsproduktionen slugte det overskud som de solgte numre lavede. 
2001
 
 
 
 
Windows Med Amiga 24
Windows Med Amiga 23
Windows Med Amiga 22
Windows Med Amiga 21
Layoutet gennemgik store ændringer i 2001, dels kom alle numre i A4 format, dels begyndte bladet at bringe flere billeder, bruge flere freelance skribenter og forsiderne ændrede sig markant. Bladet stod i omkring 7-8 lokale kiosker og det var selvfølgeligt derfor at der blev arbejdet hårdt på forsiderne. 

Mange numre fra 1998 og frem var præget af mange dygtige skribenter, men da jeg ikke stillede krav om at bladet skulle have eksklusiv rettighederne, så endte mange af anmeldelserne også på netsider. Disse netsider har siden krævet copyright på dem. Lad mig ikke gå ind i en større debat omkring om man rent faktisk kunne vinde en retssag om dette, jeg anser det for ligegyldigt. Jeg vil ikke kaste mig ud i en kamp for at få rettighederne (tilbage?) til nogle artikler/anmeldelser der i skrivende stund har snart tyve år på bagen og derfor er forældet i den grad. Jeg kan nærmere være lidt forundret over at nogle hjemmesider gider true sine medarbejdere med fyring og true mig med sagsanlæg for at beskytte en artikel der måske bliver læst 1-2 gange på et år på deres egen side. Dem om det. Jeg har simpelthen vurderet at jeg ikke gider bruge krudt på det. 


I nr. 21 har jeg valgt i artiklen omkring Benjamin at sløre hans ansigt. Det gjorde jeg ikke oprindeligt, da han stod frem i sagen (efter at tv havde haft ham på tv med navn og det hele). Nu er det bare ikke sikkert han gider til at forklare sig igen snart 13 år senere. Udgangen på sagen blev at han fik en bøde på nogle hundrede kroner for billedet på disketten, mens man droppede sagen om dem på skolens computer. Han valgte at acceptere og så var sagen lukket. 
2000
 
 
Windows Med Amiga 20
 
 
Windows Med Amiga 20
Windows Med Amiga 19
Windows Med Amiga 18
Hvis du har Windows Med Amiga 18 liggende og jeg må skanne det, så kontakt mig endelig. 
Windows Med Amiga 17
Gennem det meste 1998 og 1999 havde regeringer og dommedagsprofeter fortalt at når vi rundede år 2000, så ville verden gå under. Dommedagsprofeterme mente det var forudbestemt at djævlen ville komme til Jorden i år 2000, de mere "rationelle" mente at en fejl i computerne ville lamme hele verden, så vi mistede både el, varme og samtlige computere ville gå i sort. Naturligvis skete der intet. Regeringsledere vil sige, det var fordi man brugte milliarder på at forhindre det, mens andre vil sige, det var ren hysteri. Hvem der havde ret, finder vi næppe nogensinde ud af. 

Årgangen var i sort-hvid, men de fleste billeder er nu i farver. 
1999
 
 
 
 
Windows Med Amiga 16
Windows Med Amiga 15
Windows Med Amiga 14
Windows Med Amiga 13
Dette nummer ser ud til at have gået til de digitale jagtmarker, hvis du har det, vil jeg meget gerne høre fra dig. 
Der kom fire numre i 1999. Alle var i A5 format. Skiftet til A5 handlede primært om at få farveforside (resten var i sort-hvid) og om at få en pæn ryg. Tidligere blev alle numre trykt hos en lokal baghandler, hvor man ikke kunne trykke A3 format, så det var A4 sider hæftet i ryggen. Pænt så det jo ikke ud. Det var ideen at bladet skulle rumme både PC og Amiga nogenlunde ligelidt, men sådan kom det bestemt ikke til at gå. 

Umiddelbart var det for så vidt fine numre, set i lyset af at vi var i 1999 og at bladet var et lille hobbyblad. 

Billederne er gjort i farver i det omfang, det var muligt og en del artikler er taget ud, fordi de dengang kun gav tilladelse til at bringe dem i vores abonnementsblad og ikke i den brede offentlighed. Bladene blev, ligeledes som i dag, lavet i Publisher, men der er helt sikkert en smule småproblemer mellem de gamle og nye versioner, jeg tvivler på at jeg udgav et blad, hvor en side var halvtom og den slags. Det er rettet i det omfang, det var muligt (og uden at bruge alt for meget tid på det).
1998
Disse numre er kun beskrevet, da jeg ikke har en kopi af dem. 
Hvis du har dem og hvis jeg må skanne dem ind, så hører jeg meget gerne fra dig. 
 
 
Windows Med Amiga 12
Set kommercielt var det ikke var gennemtænkt at ved at tage PC med i bladet. For konkurrenterne var ikke længere Amiga Centrum og Amiga ADVis, førstnævnte var et foreningsblad, det andet var et kommercielt sort-hvid blad, nu blev konkurrenterne i stedet store magasiner med 120 sider i farver. Jeg mener dog at jeg håbede, troede og forventede at ved at PC markedet var det meget større at oplaget fortsat kunne ligge på et par hundrede stykker, ja så vidt jeg husker, så drømte jeg faktisk om et par tusinde, hvilket - set i bakspejlet - var helt urealistisk. Kvaliteten var slet ikke til det.
Windows Med Amiga 11
AMIGA ændrede med nr. 11 navn til Windows Med Amiga eller WMA. 

Oplaget med nr. 11 var fortsat godt 225 styks, men efterhånden som mange skulle forny droppede rigtig mange bladet. Det jeg nok ikke havde tænkt på var, at mens AMIGA henvendte sig til et niche marked, hvor et "hobby-projekt" nemmere blev accepteret, så henvendte bladet sig pludselig til mainstream markedet, og der var der konkurrenter på 120 sider i farver til nogenlunde samme pris og i langt bedre kvalitet både i indhold og layout. Planen var at Amiga og Windows skulle deles om pladsen, men jeg mistede hurtigt interessen for Amiga og de indkomne artikler var konsekvent PC stof, så det blev hurtigt til 70-80% PC stof og Amiga blev noget, der skulle opspores for at retfærdiggøre navnet og for at holde på Amigabrugerne indtil de skiftede til PC. 
 
 
 
Back to content | Back to main menu